Webinarer
DOF afholder jævnligt online webinarer med fokus på at erfaringsudveksle og videndele mellem klubberne.
Emnerne dækker vidt og bredt, og der har f.eks. været afholdt webinarer om skovadgang, medlemsrekruttering, stævner, skole-OL og børnetræning.
Se planen for de kommende webinarer herunder, hvor du også kan gense dele af allerede afholdte webinarer.
Tilmelding til webinarerne foregår i O-service.
På et webinar vil der oftest være 1-2 oplægsholdere, som har erfaring med eller viden om det område, webinaret handler om. Det kan både være frivillige i DOF’s klubber eller eksperter udefra. Efter oplæggene vil der være mulighed for diskussion og erfaringsudveksling.
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams en hverdagsaften kl. 20.00-21.30.
Du kan deltage i et webinar ved at åbne linket til Microsoft Teams i webinarplanen herunder.
Tilmeld dig webinarerne via O-service. Tilmelding er dog ikke nødvendig for at deltage.
Kommende webinarer
Webinar: Grøn Idræt - Håndbog til grønnere klubliv og stævner
NY DATO Onsdag 28. august 2024 kl. 20:00 - 21:30
Dansk Orientering skal ligesom alle andre spillere i samfundet tage ansvar for den grønne omstilling. Der er flere ting vi kan gøre og i DOF, vil vi gerne gøre det så nemt som muligt for klubberne, at bidrage til en grønnere orienteringssport.
På webinaret opfriskes forbundets strategi for området, inden der gives en status på forskellige tiltag, herunder præsenteres et første udkast til en håndbog til grønnere klubliv og en håndbog til grønnere stævner. Begge dele er der brug for input til fra alle jer ude i klubberne.
Kom med, bidrag og bliv inspireret!
Webinar: De store fortællinger og kommunikation i Dansk Orientering
Torsdag d. 6. juni 2024 kl. 20:00 - 21:30
På webinaret vil kommunikationsansvarlig i DOF, Camilla Bevensee, give sin analyse af hvilke fortællinger i samfundet, orienteringssporten passer ind i og kan være en del af, hvilke behov sporten kan dække og hvordan man kan vinkle begivenheder og arrangementer, opslag på sociale medier og hjemmeside, så kommunikationen taler ind i disse fortællinger og behov.
Der vil være tips til formater, indhold, retorik og prioritering af indsatsen, og vi håber at mange vil komme og være nysgerrige på hvordan man som klub kan formidle det man laver på en ny måde.
Kom med, bidrag og bliv inspireret!
Webinar: Den gode divisionsmatch
Mandag d. 17. juni 2024 kl. 20:00 - 21:30
Divisionsmatcherne har over årene udviklet sig til at være det stævneformat hvor flest af DOF’s medlemmer tilmelder sig. Det er også ofte det stævne hvor vi får flest ny og mindre rutinerede med til at tilmelde sig. Divisionsmatcherne bliver derfor vores vigtigste stævner, når det gælder rekruttering og fastholdelse. Og når det nu er de gange om året hvor flest klubkammerater skal med til orientering, er det også her vi har den største forskellighed hvad angår erfaring, forventning, teknisk kunnen og fysisk formåen. Det er også her vi har klubbens yngste med til konkurrence og alle skal have en god oplevelse.
På webinaret gennemgår vi de vigtigste prioriteringer og hensyn, der kan hjælpe dig som stævneleder, funktionsleder og banelægger, til at arrangerer det bedst mulige stævne.
Tidligere webinarer
Webinarer 2024
Her finder du en oversigt over de webinarer, der er blevet afholdt i 2024.
Klik på den enkelte titel for at gense dele af webinaret.
8. januar: Det gode stævne
10. januar 2024: Naturvenlig banelægning
25. januar 2024: Den gode hjemmeside
4. marts 2024: Introkursus til Condes
18. marts 2024: Grøn Idræt - hvordan tackler vi transportudfordringen?
Webinarer 2023
Her finder du en oversigt over de webinarer, der er blevet afholdt i 2023.
Klik på den enkelte titel for at gense dele af webinaret.
4. december 2023: Talentarbejde i klubben
4. januar 2023: Bæredygtige stævner
19. januar 2023: Stævneledelse og reglement
7. februar 2023: Stævner for alle?
22. marts 2023: Opstart af minitræning for børn
27. marts 2023: Introduktion til O-service
13. april 2023: Gør klubben forårsklar til nye medlemmer
17. april 2023: Klimaworkshop for unge
26. april 2023: Etablering og drift af Find vej-projekter
8. maj 2023: Skole-OL
15. maj 2023: Adgang til private skove
11. september 2023: Nye stævneformater for børn og unge
25. september 2023: Fra skole til klub
12. oktober 2023: Grøn idræt
14. november 2023: Den gode velkomst - koden til medlemsvækst?
Webinarer 2022
Her finder du en oversigt over de webinarer, der blev afholdt i 2022.
Klik på det enkelte webinar for at gense dele af webinaret.
6. april 2022: Find Vej Dage #1 - Få inspiration til den gode medlemsrekruttering
4. maj 2022: Find Vej Dage #2 - Vi bygger videre på de gode idéer og sparrer på tværs
11. maj 2022: Fra minitræning til børnetræning - med Silkeborg OK
8. juni 2022: Inspiration til ungdomstræning i klubben - med OK Sorø
31. august 2022: Hvad kan du bruge din kommune til? - med FIF Hillerød
26. oktober 2022: Inspiration til vintertræning for børn og unge - med OK Snab
16. november 2022: Bliv klogere på skovadgang og zoner i skoven - med Naturstyrelsen
30. november 2022: Synlighed og rekruttering - hvad lærte vi af Find Vej Dagene 2022?
Idéer til webinar-temaer modtages gerne
Er du nysgerrig på, hvordan andre klubber griber en bestemt problemstilling an?
Vil du gerne vide mere om et særligt emne af relevans for orienteringssporten?
Eller måske har du selv nogle gode erfaringer, du gerne vil dele med andre?
Skriv til: